Liquore Strega er formentlig Italiens ældste og mest kendte likør. Den originale opskrift med de korrekte blandingsforhold er gået i arv fra generation til generation. Over 70 forskellige aromaer fra urter rundt omkring i hele verden indgår i opskriften. F.eks. benyttes følgende urter; kanel fra Ceylon, peber fra Jamaica og enebær fra Appeniner bjergene. Efter udblødning af de mange urter destilleres mixturen. Destillatet reduceres ned til 40%, med sukker, sirup og en lille bitte smule safran, som giver likøren den klare, gule farve. Til sidst lagres destillatet på store træfade.